Livet i katteriet...
Jeg sidder og kigger i mit fotoalbum, og jeg har 15000 billeder af mine katte og killinger. Jeg skal udvælge nye til min hjemmeside - det er et stort arbejde mellem så mange, så jeg sender lidt i løbet af dagen - i vilkårlig rækkefølge.
Det, der slog mig, da jeg scrollede i gennem er, hvor vigtigt det er for mig, at mine killinger bliver socialiseret på bedste måde. Udover at de naturligvis lever sammen med os, så er vores ældste barnebarn også meget ind over socialiseringen. Hun er også med på udstillinger, det er noget af det, vi har sammen.
Udover det vigtige i socialiseringen er absolut sundhed i avlsdyrene et must. Mine hunkatte er fri for patella og HD og bliver årligt scannet for HCM. Jeg har aldrig haft katte eller afkom, der har haft de sygdomme.
Mit opdræt er min passion, ligesom jeg er fodernørd, så derfor stiller jeg krav til killingekøberne. De vigtigste er, hvordan katten kommer til at bo, der skal være mindst 2 katte i hjemmet, du skal også vide, at mine katte udelukkende bliver råfodret.
Indtil nu har mine killinger været reserveret indenfor få dage. Det er vigtigt for mig, at der er en god kemi med køber, ligesom køber besøger sin killing flere gange i løbet af de 16 uger, de bor her. Mormis og killinger kan - typisk - få besøg fra 4 ugers alderen. Dette for at vi er helt på det rene med, at der er meget andet, end at katten har "bamselook", det er vigtigt.
Dbh Hanne
Gina
Gina - min blåcreme avlshun. Hun er efter Catdeluxe Bora Bora og Maximus ... hun er "Ellas" kat (de må ikke ha' kat, hvor de bor, så Gina bor hos mig). Hun har et helt fantastisk sind - hun bliver Champion på næste udstilling, og Ella laver juniorhandling med hende: her fra 3 uger